Primär lateralsklerose
Du kan få viden om, hvilke mekanismer der forårsager sygdommen, og hvordan den påvirker din krop. Du kan også læse, hvordan sygdommen forløber, og hvilke muligheder der er for hjælp og behandling. Primær lateral sklerose PLS er en langsomt fremadskridende sygdom, som over tid vil medføre betydelige funktionstab.
Amyotrofisk lateral sklerose (ALS)
Sygdommen er beslægtet med sygdommen ALSmen har et langsommere forløb. Det kan give stor usikkerhed at få en muskelsvindsygdom ind i sit liv. Du er måske bekymret for, hvordan sygdommen kommer til at forløbe, og hvordan du og din familie skal klare at leve med den nye virkelighed, der følger med sygdommen. En muskelsvindsygdom giver funktionsnedsættelse, hvilket betyder, at evnen til at bevæge sig bliver påvirket.
Sygdommen kan ikke helbredes med medicin eller trænes væk. Men der kan gives behandling, som forsinker eller mindsker de komplikationer, der opstår som følge af sygdommen. Når behandlingen kombineres med den rette vejledning, hjælp og hjælpemidler skabes rammerne for et aktivt liv med muskelsvind. Primär lateralsklerose kan du læse mere omhvilke reaktioner, der kan opstå, når man får en muskelsvinddiagnose, og om forslag til måder at håndtere dem på.
Primäre Lateralsklerose (ICD-10 G12.2)
Der forskes i årsagerne til sygdommenmen de underliggende mekanismer er stadig ikke kendte. Sandsynligvis skyldes sygdommen en blanding af genetik og andre faktorer. Så vidt man ved, er sygdommen ikke arvelig. Både mænd og kvinder kan få sygdommen, men den rammer lidt flere mænd end kvinder.
Primær lateral sklerose (PLS)
Sygdommen rammer voksne, og de allerfleste er over 40 årnår sygdommen bryder ud. Det er en sjælden sygdom, o g i RCFM -regi er der registreret ca. Sygdommen udvikler sig forskelligt fra person til person.
Den er langsomt fremadskridende, men vil efterhånden medføre tab af mange funktioner. Personer med PLS vil derfor med tiden få behov for hjælp og hjælpemidler til at klare de daglige opgaver. Typisk bliver den ene side af kroppen ramt først. Symptomerne starter ofte det ene ben, hvor musklerne bliver stive og hæmmer den naturlige bevægelse.
Stivheden kaldes spasticitet, og er en øget spænding i musklerne, som kan gøre bevægelserne stive, og give en følelse af at musklerne syrer til. Den kan også gøre, at musklerne spjætter. Spasticiteten bliver ofte værre, når det er koldt. Efterhånd taber musklerne kraft og symptomerne breder sig til flere muskler på samme side kroppen. Sygdommen breder sig også til den anden side kroppen, men det er stor forskel på, hvor hurtigt det går.
Nogle lever i primär lateralsklerose år med symptomer i kun den ene side af kroppen, mens sygdommen hos andre breder sig til begge sider af kroppen i løbet af nogle måneder. Tygge- og synkemusklerne bliver også påvirket af sygdommen. Personer med PLS får derfor ofte problemer med at tygge maden, og risikoen for at fejlsynke mad eller væske få det i den gale hals øger.
Problemer med at spise, drikke og synke kaldes også dysfagi. Læs mere om dysfagi her. Når musklerne i munden påvirkes, kan det primär lateralsklerose blive svære at tale. Mange med PLS taler derfor utydeligt. Det kaldes dysartri. Nogle oplever, at de taber kontrol over deres følelser. De kan derfor komme til at græde eller grine ukontrolleret og uden grund, hvilket kan være socialt hæmmende og opleves pinligt både af personen selv, men også for familie og øvrige omgivelser.
Symptome und Behandlung der primären Lateralsklerose
Nogle studier viser også, at der er en risiko for at personer med sygdommen bliver kognitivt påvirket, og at nogle udvikler en speciel form for demens kaldet frontotemporal demens FTD. FTD påvirker personens adfærd, men hukommelsen bliver ikke altid påvirket fra begyndelsen. De sensoriske nervebaner bliver ikke påvirket. Det betyder, at følesansen bliver bevaret.
Synssansen og høresansen bliver heller ikke påvirket af sygdommen. Hvor længe kan man leve med PLS? S ygdommen primär lateralsklerose gennem årene, men langsomt.